WeBible

1 - Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.

2 - Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?

3 - Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.

4 - De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.

5 - De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,

6 - at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.

7 - Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!

8 - Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!

9 - Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.

10 - Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.

11 - Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.